Når vi holder fødselsdag

Vi har ikke tilladelse til at køre med alle vore børn. Det betyder at vi ikke kan komme hjem til jer for at fejre fødselsdag – med mindre at vi kan gå eller at I forældre sponsorere en bus. Til gengæld kan vi tilbyde at ligge hus til fødselsdagene.
Dagen er jeres og I bestemmer hvordan den skal forløbe og hvor meget I vil komme med.
Vi har et par børn med nogle mælke og hvedeallergi, men vi har aftaler med deres forældre om at de selv medbringer deres festkage. Er du i tvivl om en evt. menu så kom og spørg.
Vi laver langbord, pynter med flag og balloner og sørger for at synge fødselsdagssang.
Har I forældre ikke mulighed for at være her til jeres barns fødselsdag hygger vi dog med sang og balloner alligevel.