Nyhedsbrev marts 2012

Ved du at forskning viser: at børn i udegrupper, naturbørnehaver og skovbørnehaver etc. score bedre resultater på samtlige motoriske og psykiske områder end børn i f.eks. almindelig børnehaver !
Som eksempel er 77,3 % af børnene i en alm. børnehave rastløse – I en skovbørnehave er tallet kun på 6,8 %.
I en alm. børnehave afbryder 19,6 % af børnene andre der taler. I en skovbørnehave lander resultatet kun på 9,2 %.

Resultater påpeger at naturen i langt højre grad bør inddrages i den pædagogiske praksis, fordi naturen med dens mangfoldighed af tumleplads, kundskabsplads, oplevelsesplads og gode fysiske plads til fordybelse, koblet med aktive og engagerede voksne, er et vigtigt og betydningsfuldt læringsrum for krop, leg, oplevelser og erfaringer.

Som nyopstartet naturbørnehave må vi finde vore måder og metoder til udelivet. Ligesom skolen er vi også i gang med en proces, hvor vi afprøver og gør os erfaringer, samtidig med at vi forsøger at afstemme forventninger.
Det er min overbevisning at når man er en naturbørnehave er man naturligvis også ude. – men hvor meget og hvordan ?
For os betyder ”Ude” at vi som udgangspunkt går ud hver dag, enten i haven eller på ture i den omgivende natur.
Her i denne tid hvor vejret er koldt og ustabilt, går vi ud kl 10. Vi er så ude 1½ time til 11.30. Så trækker vi ind for at spise middagsmad. Kl. 12.30 er vi klar til at gå ud igen – hvis vejret er til det. Nu er vi så ude indtil 14 -14.30 (Denne gang a´ 1½ – 2 timers varighed)
Dvs. at vi samlet set er ude 3½ time dagligt.
Kl. 14.30 spiser vi eftermiddagsmad hvorefter vi – til børnenes store glæde, går i sfo.
Efterhånden som dagene bliver lunere vil vi naturligvis udvide vores udeliv.
På tavlen kan du altid læse om dagens aktiviteter.

Pt. bygger vi fuglekasser. Der bliver savet og hamret i stor stil. Der er ligefrem kø i værkstedet og rift om de voksnes hjælp og opmærksomhed. Børnene ser ud til at nyde aktiviteten – der bliver grinet, spundet fantasifulde historier og ærgeret f.eks. sig over et bøjet søm.
Når vi sætter sådan en aktivitet i gang, er det som led af en naturlig forlængelse af emnet om havens fugle og vinterdagenes fodring af disse. Aktiviteten udfordre både børnenes grov og finmotorik hvor sav, hammer og søm skal håndteres.
Det afføder også en masse snak og information om fugle, æg og overlevelse. Igennem processen lagere børnene oplevelser og erfaringer der kan overføres til andre situationer senere i livet.

Påskedagene nærmer sig og vi har brug for at vide hvor mange børn der har brug for pasning og i hvilket tidsrum, så vi kan tilpasse personaledækningen.
Vi ”sampasser” børnehavebørn og sfo børn og de vil blive passet af personale fra begge steder, formodentlig i Vibens lokaler.

Hilsen Kirsten – Viben